Få gode råd, materiale og viden om kommunikation og branding.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her, så er du et skidt tættere på, hvordan du skal få det sagt.

2.

Det er fire år siden.

Der gik nogle måneder, og Mathias var med på ideen. Han illustrerede to læsletbøger, jeg havde skrevet. “Tyv og helt”, om alle de dilemmaer, man kæmper med som 7 årig, når man er begge dele. Og “Slottet” om aparte venskab, fordi de færreste har lyst til at involvere sig med en skræmmende og svigtet genganger, der ikke kan finde fred. Måske med mindre man er en tyv og i forvejen på kant med de fleste. Der lod til at være et tema med tyve. Og Mathias tegnede. Jeg var vild med det. Fantastisk var det.

Forlaget syntes ikke, at det passede til bøgerne, og måske var det heller ikke børnevenligt nok. Hvis du spørger Mathias, er han helt sikkert ikke tilfreds med dem nu. Arkitekt, perfektionist og illustrator. Det siger sig selv.

Jeg elskede dem. Men vi droppede det. Det betød dog på ingen måde, at jeg havde tænkt mig at give op. Jeg havde jo besluttet, at jeg ville lave noget med Mathias. 

Jeg læste en artikel, og det gjorde udfaldet.