Det du ser

Af Petrine Holmbye Fogtdal

 

De mange dansende svingede ind og ud imellem hinanden på dansegulvet.  Line selv drejede rundt og rundt, indtil hun var lige ved at falde. Måske skyldtes det i højere grad de mange drinks end dansen, at hun var så rundtosset.  Lige idet Mads svingede hende rundt, fik hun ud ad øjenkrogen øje på sin mand Tejs, der dansede med Malene, en af de unge piger fra kontoret. Hun forsøgte at smile og nedtone stikket i maven af jalousi ved synet af pigens korte nederdel og Tejs hånd omkring hendes talje.

 

Slap af Line, sagde hun til sig selv, din mand elsker dig. Det var kun to dage siden, han kom hjem med roser og placerede verdens største smækkys på hendes mund med ordene, Du er min sol

 

Alligevel følte Line sig ikke sikker, det gjorde hun aldrig. Og hun havde svært ved at lade være med mistroisk at tjekke hans lommer, hver gang hun vaskede, ligesom hun læste hans sms´er, når han lod telefonen ligge frit fremme på køkkenbordet. For hvem ved, måske gav han hende blomster for at dække over noget, han gerne ville skjule. Nej, det var tosset. Line rystede håret og prøvede samtidig at ryste de grimme tanker væk og mane sig selv til ro.

 

Hendes hoved føltes varmt og tungt, da hun lidt efter gik op til baren efter en ny gin og tonic. Mens hun ventede, fulgte hun Tejs med øjnene, indtil Signe kom over og begyndte at tale til hende. Hun fortalte om familiens planlagte forårstur til Rom. Line blev revet med, for hun havde været mindst 10 gange i Rom og kendte byen særdeles godt. Hun gav Signe gode råd om, hvad de skulle se, hvor de skulle spise, og hvilke pladser de bare måtte besøge. Vinen fik Line til at snøvle lidt, men Signe lod ikke til at bemærke det, måske fordi hun også selv virkede usandsynligt lystig.  Signe var en af de få, Line havde det rigtig godt med på arbejdet. Det skyldtes både hendes behagelige karakter og det, at hun altid lyttede. Men hun var også forudsigelig uden skjulte dagsordener, og man vidste, at hun aldrig kunne drømme om at gå bag om ryggen på én. Og det var ikke tilfældet for alle på arbejdet. Overhovedet ikke. En del af dem følte Line sig ikke sikker på, hvor hun havde, og det gjorde hende utryg.  

 

Da Signe gik hen for at hente en drink, virkede det som om, de havde talt i timevis. Line fulgte hende igennem menneskemængden, mens hun spejdede efter Tejs. Men hun kunne ikke få øje på ham i mylderet, selvom han med sin imponerende højde plejede at være rimelig synlig. Først tænkte hun ikke så meget over det, men kastede sig ud i dansen med flere af kollegaerne. Det var først efter endnu en gin og tonic og en til, at hendes øjne for alvor begyndte at afsøge rummet på jagt efter Tejs. Det var svært at fokusere, alt sejlede for hendes blik. I lang tid stod hun uden at kunne få øje på ham. Så begyndte hun at bevæge sig rundt mellem bordene for at finde ham. Uden held. Peter fra kontoret spurgte, om hun ville danse, men Line rystede pænt afvisende på hovedet, for en ubehagelig følelse af svigt var begyndt at vokse i hende. Hun kunne slet ikke give slip på tanken om, hvor Tejs befandt sig. Derfor fortsatte hun rundt i den gigantiske festsal med hjertet længere og længere oppe i halsen. 

 

Da hun ikke fandt ham der, besluttede hun sig for at søge efter ham på gangene. På turen ned ad den lange gang stødte hun på mange fulde kollegaer, der næsten ikke kunne holde balancen og som grinende kom svansende med hænderne omkring hinanden. Mange, der ikke i dagligdagen normalt plejede at omgås.  

 

Da hun nåede længere ned ad gangen, kunne man kun svagt høre musikken fra den store festsal i baggrunden, og gangen var blevet fuldstændig mennesketom.  De fleste døre ind til de mange kontorer var lukkede, og havde det ikke været for larmen af snak og musik langt bag hende, ville det have været ubehageligt at gå alene på den lange tomme gang oplyst af lysstofrør. Line følte sig som en dukke dinglende fra side til side, og hun var begyndt at få kvalme. 

 

Pludselig stoppede hun op, da hun kunne høre nogen grine. En lys pigestemme og en dyb mandsstemme. Lyden kom indefra et af kontorerne. Hun stoppede op og stod helt stille, mens hun lyttede. Så begyndte hun at gå langsomt frem, mens hun pejlede efter stemmerne. Hun stoppede foran en dør, for lige bag ved den kunne man tydeligt høre en form for dæmpet tale. Selvom hun pressede øret mod døren, kunne hun dog desværre ikke høre, hvad de sagde, men jo længere hun stod usikker på benene og lyttede, des mere sikker blev hun på, at det var Tejs.  Hans ru stemme var let at genkende. Hjertet hoppede helt op i halsen på hende og både kvalmen og den svimlende fornemmelse tog til. Det kunne bare ikke være sandt! 

 

Havde hendes mand noget kørende med en fra kontoret samtidig med, at hun var lige ved siden af? Det var simpelthen for usmageligt til at tro på. På den anden side, hvorfor skulle han ellers være gået ind på et kontor og forlade festen? 

 

Tør i munden skubbede hun døren hårdt op, og foran hende stod hendes mand og Malene med den korte nederdel fra kontoret, som han havde danset med tidligere. De havde begge to tøj på og lignede egentlig ikke nogen, der lige havde haft sex, men på den anden side havde hun ikke set ham i mere end en time, så de havde haft masser af tid til at iklæde sig tøjet igen.

 

– Jeg går tilbage til festen, så kan I to få lidt tid alene, sagde Malene med et stort smil og gav Lines arm et klem på vej ud af døren.

 

 Undrende stirrede Line på sin arm, der hvor Malenes hånd lige havde været, mens hun prøvede at samle tankerne og holde et afskyeligt og ukontrolleret raserianfald tilbage. Hvad skulle hun med den overstrømmende venlighed, når hun havde noget urent i gang med hendes mand? tænkte hun og slog fast, at hun heller ikke denne gang ville kunne holde vredeseksplosionen tilbage. 

 

Som om hun ikke helt valgte det selv, begyndte hun at råbe, skrige og tude, alt imens Tejs prøvede at få hende til at falde til ro. Snottet løb ud af næsen, og tårerne stod ud af øjnene samtidig med, at hun, uden nærmest at trække vejret, lukkede den ene harmdirrende anklage ud efter den anden. Da hun var nødt til at stoppe for at tørre øjnene og pudse næsen føltes det, som om hun var i opløsning. Tejs ringede efter en taxa og som i trance fulgte Line ham ud ad bygningen. 

 

 

 

Både på hjemturen, da de kom hjem og morgenen efter, brugte Tejs lang tid på at forsikre hende om, at der ikke var sket noget mellem ham og Malene. Alligevel havde Line svært ved at tro ham. Han var jo væk så længe. Hvorfor? Hvis de ikke lavede noget, som ikke måtte ses, hvorfor gik han så fra festen og ind i et mørkt lokale? Det gav ingen mening. Og hans forklaringer om, at der var noget, de skulle vende, hvilket var svært i festlokalet på grund af den høje musik, overbeviste hende overhovedet ikke. For hvem bliver bare nødt til at vende noget arbejdsmæssigt lige midt i firmaets store fest?

 

 

 

Hele weekenden havde Line det dårligt. Men alligevel lykkedes det hende næsten at vende tilbage til normalen om mandagen, selvom en kugle af let smerte blev i hendes mave i dagevis. 

 

Først torsdag var den hårde kugle i maven næsten væk. Den dag var der også noget at glæde sig til, for hun skulle i biografen med sin søster. På vej ud lagde hun vejen forbi ledelsens kontorer, da hun havde en faktura at aflevere. Line nåede næsten helt hen til kontoret, da hun frøs fast med brevet i hånden. For igennem glasvæggene kunne hun se Tejs, der stod og talte med Malene.  Det gjorde de nogle gange, det vidste hun godt. Det var en del af arbejdsgangen. Men efter festen havde alt ændret sig for Line. Nu havde hun svært ved overhovedet at se noget naturligt i det.

 

 Hurtigt gik hun ind bag en reol, mens hun prøvede at høre, hvad de talte om. Men de stod for langt væk, og da flere kollegaer passerede hende med undrende mine, indså hun, at det så mærkeligt ud, at hun stod der. Med et suk lagde hun brevet i postbakken og lige i det øjeblik, hun åbnede døren for at gå ud, så hun Tejs løfte hånden til hilsen, hvorefter han gik tilbage mod hallen, hvor han arbejdede. En lettelse løb igennem Line, men alligevel nagede det faktum at de havde talt sammen så længe hende og hun var ikke i stand til at give slip på tanken. 

 

Derfor endte hele hyggedagen med hendes søster selvfølgelig med at handle om utro mænd. Line kunne ikke lade være med fortælle hende det, men det viste sig at være en dårlig ide. For hendes søsters bekendtskabskreds var åbenbart leveringsdygtig i det ene afskyelige eksempel efter det andet. Og som enhver søster med hjertet på rette sted, støttede hun Line fuldkommen og talte om skilsmisse, deling af boet og om, hvor besværligt det kan være. Faktisk var hun så aggressiv, at det endte med at være Line, der nærmest måtte forsvare Tejs og holde igen. For en skilsmisse? Ja, det kunne det selvfølgelig ende med, men det var ikke helt der, hun var endnu.

 

Så i løbet af aftenen fik Line det dårligere og dårligere. Kærlighedsfilmen, de så, hjalp heller ikke men fik hende bare til at stortude. Og bagefter fyldte hun sig med burger og is, men det var også en ringe trøst. 

 

 

 

Da hun kom hjem den aften, lå Tejs i sengen og læste den nye bog, hun havde givet ham i julegave. Han smilede stort til hende, da hun kom ind på soveværelset. 

 

─ Har du haft en god aften? Spurgte han.

 

Hun nikkede og kunne mærke, at vulkanen var tæt på udbrud lige under overfladen. Hendes temperament havde altid været svært at styre.

 

─ Hvorfor talte du så længe med Malene i dag? Spurgte hun og forsøgte at få det til at lyde henkastet, selvom tonefaldet var mere frossent end is. 

 

─ Fordi jeg er koordinator for alle vognmændene, og ledelsen vil gerne have, at vi laver om på timesedlerne. Den måde vi opgør leveringerne til kunderne skal ændres, og det sidder Malene jo med. Gider du virkelig godt høre det? spurgte han og rynkede forundret brynene.  

 

Line stod stille og stirrede på ham, mens hun prøvede at beherske sig. Det lød sådan set reelt nok, det kunne hun godt høre. Men alle hendes søsters ord om utroskab, og hendes ucharmerende gisninger om, hvad Tejs nok havde gang i, havde efterladt hende i sine følelsers vold. For i næste øjeblik sprang hun i luften og smed om sig med bandeord og anklager. Hun kaldte ham de grimmeste ting, hun nogensinde havde gjort i deres 10 års ægteskab.

 

Imens hun rasede stirrede Tejs på hende med åben mund. Han sagde ingenting, men han fik heller ikke chancen. I stedet råbte og skreg hun, så huset rystede. Først da raseriet veg til fordel for tårerne – som resulterede i, at hun ikke kunne tale- fik han sin chance.

 

─ Du er altså helt galt på den, det ved du godt, ikke? spurgte han.

 

Hun rystede på hovedet. 

 

─ Jeg så jer. Både til festen og på kontoret i dag. Hvorfor skal du hele tiden tale med hende, hvis I ikke har noget sammen?

 

Tejs sukkede dybt. 

 

─ Vi arbejder jo sammen, Line. Men det er ikke, som du tror. Man kan desuden godt nogle gange have hemmeligheder, som kan være af den positive slags.

 

Line hørte ikke rigtig, hvad han sagde. Eller hun hørte det, men kunne ikke få det til at passe sammen med begivenhederne. 

 

Til sidst sagde Tejs, at han ikke vidste, hvad han skulle gøre for at få hende til at tro på ham, og han lagde sig til at sove. 

 

Line derimod kunne under ingen omstændigheder lukke et øje. Raseriet og sorgen kogte i hende, så i stedet røg hun en hel pakke cigaretter under emhætten og tømte en flaske rødvin. Til sidst faldt hun i søvn på sofaen. 

 

 

 

Da hun vågnede om morgenen, havde hun rander under øjnene og indtørret rødvin på læberne. Tejs kom ind i stuen, men hun kiggede den anden vej og var lige ved at komme til at græde igen.

 

─ Husk, at du har jubilæum i dag. Tror du ikke ledelsen giver et glas? Sagde han på vej ud af døren. 

 

Og ja, det havde hun glemt alt om i sin elendighed. Hendes mave føltes, som om den var flænset op, og hovedet dunkede næsten ligeså slemt som efter festen. Øjnene var hævede af at græde. 

 

 

 

Da hun cyklede af sted var det med følelsen af at veje det samme som en sandsæk. Indenfor i bygningen går hun ind på toilettet, og et enkelt blik i spejlet gjorde det hurtigt klart, at hun lignede noget katten havde slæbt ind. Der var ikke andet at gøre end at holde lav profil i dag. I sine egne tanker fortsatte hun op ad trappen og åbnede døren ind til afdelingen. Hun studsede og kiggede sig overrasket omkring. Telefondamerne sad ikke på deres pladser. Der var faktisk helt tomt. Line kiggede på sit ur. 8.15. Hun var kun et kvarter forsinket, så det kunne ikke være derfor. Det var heller ikke nu, der var morgenmåde. Hun rynkede brynene og undrede sig over, at hendes kollegas kontor også var tomt. Kunne der være et møde, hun havde overset? Det gibbede i hende. Det sidste, hun havde brug for i dag, var kritik fra ledelsen. Hun åbnede døren ind til sit kontor.

 

─ Surprise… 

 

Jubilæet. Hun havde fuldstændig glemt det, opslugt som hun var af elendighed og selvmedlidenhed. Tejs havde ovenikøbet husket hende på det. Rummet var proppet med folk, terpentiner kom flyvende, og medarbejderne stod tæt. Tejs stod midt imellem dem, og hun så spørgende på ham, men han smilede bare. Malene stod lige ved siden af Tejs, og lykkefølelsen forsvandt som dug for solen. Øjeblikket efter satte Malene en transistor på bordet og tændte for musikken, hvorefter alle medarbejderne hev en hvid seddel op af lommen og begyndte at synge. Om hende. Om Line.

 

Hun stod helt stille og kiggede ned i gulvet. Hvor var de søde! Alt det postyr bare fordi, hun havde jubilæum. Det var fantastisk. Tejs kyssede hende på kinden og chefen lykønskede hende med de 25 år i virksomheden. Så gik de sammen ned i frokoststuen, hvor kaffen og wienerbrødet ventede. Tejs havde aftalt det hele med ledelsen, så alle begyndte først en time senere i dag. For hendes skyld… Det hele for at fejre hende… 

 

Hun kunne mærke, at kinderne blev røde og ærgrede sig over, at hun havde taget den grimme sweatshirt på og de kiksede bukser, bare fordi hun følte sig elendig tilpas. For nu blev der taget billeder, og for evigt ville hun se sig selv på jubilæumsbilledet iført noget nær det grimmeste tøj, hun ejede.

 

Tejs sad ved siden af hende ved bordet. Han lænede sig helt tæt op ad hende og hviskede hende i øret. 

 

─ Malene har hjulpet mig med at skrive sangen. Du ved jo, at jeg ikke er så god til rime og digte. Jeg elsker dig din tosse, også selvom du er helt vildt hysterisk, sagde han og kiggede hende kærligt i øjnene.

 

Line kiggede overrasket på ham og skammen bredte sig i hende. Det var det, han havde talt med Malene om altså, og det havde alt sammen været for hendes skyld. 

 

–Undskyld, sagde hun flovt og smilede. For nu var hun lykkelig, for hun havde taget fejl! Og jo. Hun var nok temmelig hysterisk og jaloux, det måtte hun lære kontrollere, lovede hun sig selv.